Hvordan fandt I på relationen? (OOG)

Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg jo er GRUNDEN til, at vi overhoved har en relation! Ej, spøg til side, så sad vi alle tre og havde lyst til den der gode “tilbage på Hogwarts”-følelse, så vi fandt det oplagt at lave en form for trio, der kunne terrorisere Hogwarts’ gange sammen. For mit vedkommende kom savnet til Hogwarts i at kunne spille på min status i dens spæde år, og det blev særligt Melanie så en del af ingame.

Du er sjov nu, hva? Men selve relationen opstod meget naturlig, da vi først var kommet op med vores lille kaos-trio. Ingen af os er super gode til at planlægge relationer på forhånd (korrekt mig endelig, hvis jeg er forkert på den xD), og vi har egentlig bare taget det meget som det kommer og udvikler sig gennem vores IG-spil. 

Faktisk har der været en god dynamik mellem os allerede fra begyndelsen. Du, May, var nok den som startede det op, for Harper og jeg havde ikke særlig meget at gøre med hinanden førhen. Derfor var det naturligt for os at starte noget op med nogle karakterer på Hogwarts, fordi vi alle ønskede noget andet end dimitterede brugere, som vi længe havde haft, og ja, med tiden er det bare udviklet sig; delvist spontant, delvist planlagt.

 

Hvordan vil I beskrive hinanden?

Jo… Altså, jeg ville nok beskrive Melanie som den hormonelle teeanger, der lever i en langsomt 30-årig kvindes krop… Umådeligt livsklog, og ufatteligt stædig. Og Harper? Hun er nok mindst lige så omsorgsfuld, som hun er klog - men det ligger jo i kollegiegenerne!

Årh, hvor er det typisk dig, at jeg skal trækkes ned, fordi du har en eller anden glans forestilling om Ravenclawkollegiet. Hvis ikke det viser, hvor tilknyttet May stadigvæk er til fællesskabsfølelsen på Hogwarts, ved jeg ikke hvad. Hun om nogen vægter værdierne højt, og det er beundringsværdigt. Harper er den type kvinde, som elsker at have mange bolde i luften på både godt og ondt, hvilket ofte resulterer i nogle interessante projekter, som jeg nyder at følge med i. Jeg er nok lidt farvet, når det kommer til Harper, men sådan er det bare.

Jeg synes slet ikke, at du er farvet, når det kommer til mig, næ nej. Melanie er en af de mest passionerede mennesker jeg kender og folk misforstår hende ofte, fordi de slet ikke kender hende. Hun går aldrig halvhjertet ind i ting og det beundrer jeg virkelig! May er… Ja, May. Hun ved hvad hun står for og forsvarer det hun elsker med næb og kløer. Hun er virkelig en ven for livet. 

 

Er der et minde, der har en særlig betydning for jer? 

Den er svær. Gennem efterhånden 17 års venskab er der mange minder med særlige betydninger. Jeg tror, jeg snakker på vegne af os alle tre, når jeg siger, at vi både har mindeværdige oplevelser sammen alle tre, men også på kryds og tværs. Noget af det, som umiddelbart betyder noget særligt for os, eller måske mig personligt, er fra dimissionen på Hogwarts. Det at sejle sammen over søen i bådene for sidste gang, det var hårdt, men det viser samtidig hvor langt vi på daværende tidspunkt var kommet - og se os nu!

Jeg er helt enig! Det er så svært kun at vælge en ting, især fordi vi hele tiden oplever nye ting sammen. Dimissionen fra Hogwarts står også tydeligt i min erindring, men et nyere minde, som jeg også holder rigtig meget af, er vores roadtrip gennem USA for et års tid siden. Vi connectede på et helt nyt niveau, som vi ikke har gjort i årevis og hyggede os virkelig meget.

De skønne damer siger det meget godt - dimissionen var virkelig… En oplevelse. Enormt ambivalent, fordi et langt kapitel var ovre, men vi samtidig også tog en masse med videre. Som eksempelvis de venskaber vi fik dannet på Hogwarts. Og så var det lutter lagkage lige indtil Harper stak halen mellem benene og smuttede til Grækenland! (Så synes jeg ikke, vi skal snakke mere om det …) (Har vi ikke lagt det bag os?! Jeg har jo sagt undskyld…)

 

Har jeres relation ændret sig efter, at to af jer nu danner par? 

Ja da. Det kan man jo næsten ikke undgå, men jeg må sige, at vi stadig er gode til at være sammen alle tre uden at der går for meget kærester i det. Jeg bor fx. med May og jeg ved, at Melanie og May også lave mange ting sammen uden mig, så grundlaget i vores venskab er stadig meget den samme i dag, som for 10 år siden og før Melanie og jeg blev et par. 

I bund og grund bor jeg mere med May og Harper end jeg bor alene i min lejlighed, så indimellem føles Kastanjehytten som en udvidet sovesal på Hogwarts, hvor kollegierne må blande sig. Selvfølgelig ændres relationen, nu hvor Harper og jeg danner par, men som Harper siger, er grundlaget fuldstændig det samme.

Well. Ja, selvfølgelig har den det - men det er nu ikke fordi, jeg synes den har gjort det til det værre, så det er jo nok meget godt. Vi ser jo hinanden lige meget alligevel; og jeg anser ærligt Melanie som en del af husholdningen i Kastanjehytten. Jeg køber i hvert fald hendes yndlings kaffemærke…. - når jeg husker det… (Og det værdsætter jeg.) (Du husker kaffen, men ikke alt andet der står på indkøbslisten, hrmpf)
 

Hvilken betydning har det fået, at I nu alle tre er lærere på Hogwarts?

Vi ser hinanden, om muligt, endnu mere end før! Udover at have et kontor, så føler jeg næsten at jeg har tre og det klager man bestemt ikke over. Jeg tror dog ikke, at vores kollegaer altid er så glade for at vi snakker om alt og ingenting på lærerværelset, men sådan er det bare, når vi alle arbejder der. 

Altså, jeg er jo den sidste, der er kommet til, så jeg skal stadig vænne mig lidt til det (nu er jeg jo også på barsel, kan man sige) - men det har jo klart den betydning, at det er lettere at være involveret i hinandens liv. Jeg kan bedre drille de to madammer når de har fødselsdag!! Hvilket jeg kan afsløre, de hader… Men ja, jeg tror nok også, der er nogle på slottet, der er trætte af, at vi efterhånden er en package deal. 

Jeg melder mig syg, når jeg fylder 30 - nægter at være vågen den dag …(men hvad så med alt det sjove vi har planlagt?!)  Når det er sagt, tror jeg faktisk kun, at det blusser vores gamle roller op, for det er lidt som at rejse med en tidsvender tilbage til Hogwartstiden. Relationsmæssigt mellem os, synes jeg ikke, det har ændret alverden, men jeg tror, at siden vi er fra samme årgang, har det en indflydelse på vores tilgang til jobbet, idet vi deler temmelig ens værdier. Det er et kedeligt professorsvar, men stadigvæk sandt.

​

Hvad ser I som hinandens største svaghed? 

Beklager, May, men din er simpelthen alt for oplagt. May har en tendens til at stress-strikke (da overhovedet ikke, nu overdriver du!) eller at overarbejde (læg mærke til, at hun ikke benægter her), når livet er turbulent. Det med at snakke tingene og følelserne igennem, kan indimellem være svært, hvilket jeg godt forstår. Som regel tager det lidt tid, før May kommer til et punkt, hvor hun kan snakke med os om det, der går hende på.

Enig! May, du skal simpelthen stoppe med at stress-strikke, det er ikke sundt for dig, selvom trøjerne er dejlige!
Melanie har det med at blive super barnlig (Det forstår jeg ikke, du siger, undskyld mig), når tingene ikke lige går hendes vej. Hun er slet ikke til at snakke med og besvarer bare hvert spørgsmål med en flabet kommentar, hvis hun overhovedet svarer en (flabet?? Ej, nu må I lige…). 

Nå, det var I enige om alligevel… Men, lad mig levere dem begge på et sølvfad så: Harper har en alt for stor svaghed for Melanie og så er hun sommetider lidt for overbeskyttende; men hey! (....jeg kan ikke benægte det, men jeg vil også gå igennem alt for dig, May) Omsorg er godt, bare ikke i for store mængder. Og Melanie..? Hun er i virkeligheden en forfængelig teeanger. Vidste I for eksempel, at hun farvede sit hår blond, fordi hun fandt grå hår..?  (DET ER EN HEMMELIGHED, TI STILLE!) (Det troede jeg alle vidste? Hovsa…) Det siger alt.