top of page

Francis Walker præsenterer

Harry Potter nyt

Fantastiske skabninger

Goddag til bloggen! I husker måske, at vi har startet en ny lille serie 'Harry Potter nyt', hvor vi dykker ned i nyhederne fra Harry Potter! Sidste gang tog vi et nærmere kig på det kommende videospil Hogwarts Legacy, og i dag kigger vi selvfølgelig nærmere på den nye film Fantastiske Skabninger 3, som faktisk har Danmarkspræmiere i dag! Jeg har ikke set den endnu, men det skal jeg på mandag, og jeg glæder mig helt vildt.

Inden vi kigger nærmere på den nye film, vil jeg lige give en meget stor SPOILER ADVARSEL. Så hvis man gerne vil se filmen, uden at vide for meget på forhånd, er det nok en god idé ikke at læse videre.

Generelt om filmen 

Filmen er en direkte efterfølger af de to tidlige Fantastiske Skabninger, som desværre er blevet udskudt en del gange. Det skyldes både castingen fra Johnny Depp til Mads Mikkelsen og på grund af corona. Men nu skal vi altså ikke vente længere - Filmen er her! Den har endda præmiere i Danmark allerede i dag - og så vidst som jeg har forstået, er Danmark altså det første land i verden, der kan nyde filmen. Vi skal endnu en gang følge Newt Scamander, og i denne film dykker vi endnu længere ned i Dumbledores fortid. Det bliver mega spændende! 

Traileren

Der er blevet udgivet et par trailere, som jeg selvfølgelig har set, og jeg har her noteret blot nogle af de tanker, der gik igennem mig, da jeg så dem. 

  • Vi er tilbage på Hogwarts - hvor fedt er det ikke lige, at vi faktisk er mere inde på skolen i den her film? 

  • En ung Aberforth? Dét bliver vildt spændende at få et lidt dybere indblik i ham, for han har, indtil videre, ikke været en mega fremtrædende karakter.

  • Jacob har fået en tryllestav af Dumbledore? Hva filan mon det ender ud i?

  • Det ser ud til, at der er en eller anden form for duel imellem Dumbledore og Credence.. Dét glæder jeg mig ret meget til at se!

  • Tina har ikke været i nogle af trailerne, så jeg er lidt nysgerrig på, hvad der er sket med hende - Det betyder jo ikke, at hun ikke er i filmen!

  • Mest af alt så glæder jeg mig virkelig meget til at se, hvad for nogle magiske væsner, vi får at se i den her film.

Hvad ser du mest frem til ved den nye film?

Til vi ses igen,

Francis Walker

bottom of page